Søren Kornum Indehaver, By & Bolig Administration A/S


Birgit & Søren Kornum er indehavere af By & Bolig Administration A.S. i København N. Parret tilknyttede Flemming Uno Nielsen som selvstændig konsulent i bogholderi og regnskabsledelse i 2011. En enkelt opgave blev til mange flere, og Flemming Uno Nielsen stoppede først hos By & Bolig efter to og et halvt år i marts 2013 for at hellige sig sit eget firma THE FUN,D MANAGEMENT CO. Her er Søren Kornums karakteristik af sin konsulent:

 

”Københavns Lærerforenings indlemmelse i Danmarks Lærerforening indebar en sammensmeltning af de to organisationers strejkefonde. KLF havde investeret fondsmidlerne i ejendomme, og da man fik regnet på, hvad det skulle koste KLF at få sine medlemmer ind i DLF’s fond, svarede det til prisen på fire ejendomme.

Nu blev Flemming anbragt midt mellem Birgit, der ved mest om regnskab, og mig, der vidste mest om ejendommene.  Sagen kompliceredes af, at fusion og overtagelse blev godkendt med forbehold for senere medlemsgodkendelse på en generalforsamling.  Det kom der en meget kompliceret refusionsopgørelse ud af.  Da sagen var faldet på plads, skulle vi ind og regulere indtægter og udgifter mellem parterne over en periode på ca. syv måneder, men ikke dem alle. DLF skulle eksempelvis ikke belastes af gæld fra gamle skyldnere, der for længst var fraflyttet lejlighederne.

Alt det kom Flemming Uno Nielsen til at bakse med. At han ikke havde prøvet noget tilsvarende før, mærkede man på ingen måde.  Han løste den særdeles komplekse opgave med stor forståelse for såvel de overordnede principper som de små detaljer. Han bevarede overblikket og fik redet trådene ud, da det undervejs viste sig, at kreditforeningen havde tinglyst ejendommene på en anden måde, end vi havde fået oplyst.

Flemming holdt hele vejen gennem forløbet en direkte linje til begge organisationers revisorer. Han opnåede respekt hos begge parter, også fordi han var så god til at kommunikere og evnede at forklare ikke-fagfolk, såsom politikere og organisationsfolk, hvad der skulle gøres. Han samarbejdsvilje og evne til at holde processen kørende må heller ikke forbigås.

Flemming Uno Nielsen er en regnskabskyndig controller på højt niveau.  Han klarede en opgave,  som man ikke kan sætte ret mange til at løse.”

The Fun,D Management Co Aps · C/O Pixl Aps · Lille Strandvej 1A · 2900 Hellerup · Tlf.  (+45) 61 67 23 64