Regnskabschef Lars Enkelund, Københavns Lærerforening


Lars Enkelund er regnskabschef i Københavns Lærerforening (KLF), som er en kreds i Danmarks Lærerforening (DLF) . I forbindelse med KLF’s salg af fire beboelsesejendomme til DLF fik Lars Enkelund over en periode et tæt samarbejde med THE FUN,D MANAGEMENT CO. APS v/ indehaver Flemming Uno Nielsen. Han har følgende at sige om sin samarbejdspartner:

 

”Flemming Uno Nielsen blev hyret til opgaven af vores boligadministrator By & Bolig. Deres telefontider harmonerer ikke altid med vores, så hver gang jeg havde behov for at drøfte et anliggende med Flemming, sendte jeg ham en mail og skrev: Ring! Og det gjorde han altid i løbet af ganske kort tid.

Flemming Uno Nielsen har virkelig været tændt på opgaven. Han har været meget koncentreret om at servicere os bedst muligt. I de situationer, hvor jeg ville have tingene gjort på en bestemt måde, lyttede han til mig. At det så ikke altid blev min løsning, der blev valgt, skyldtes, at Flemming gik ind og påviste, at jeg med den risikerede at skabe problemer for mig selv. Rart og betryggende, når en ekstern rådgiver tør tage ansvar og ikke bare stryger en med hårene.

Sagen har ikke været let at håndtere med tre involverede parter plus en kreditforening i forbindelse med lån og panthæftelser, der blev flyttet for at opnå den mest hensigtsmæssige finansiering. Der opstod unødige knaster undervejs, men det var ikke Flemmings skyld. Tværtimod bevarede han overblikket og handlekraften i en fase, hvor det hele  var tæt på at vokse os andre over hovedet.

Flemming Uno Nielsen udarbejdede de ejendomsmæssige refusionsopgørelser, mens jeg tog mig af de refusionssaldi, der vedrørte andre forhold i forlængelse af vores optagelse i DLF. Gennem et behageligt og gensidigt respektfuldt samarbejde fik vi driblet en løsning i mål, som vores eksterne revisor bagefter ikke har haft noget at udsætte på. Stor cadeau til Flemming for et veludført stykke arbejde.”

The Fun,D Management Co Aps · C/O Pixl Aps · Lille Strandvej 1A · 2900 Hellerup · Tlf.  (+45) 61 67 23 64