Reg. Revisor og Partner Gert Hunosøe, TimeVision


Gert Hunosøe er reg. revisor og partner i TimeVision, som er ekstern revisor for Københavns Lærerforening (KLF). Han kom tæt på THE FUN,D MANAGEMENT CO. APS og dermed Flemming Uno Nielsen i den komplicerede proces med at få ejendomsoverdragelsens økonomi på plads og efterfølgende kontrollere, at alt var udført efter bogen, og at refusionsopgørelserne stemte. Han har dette at sige om KLF’s rådgiver:

 

”Når man tænker på, hvor mange tal, der fløj over bordet, må man sige, at mit samarbejde med Flemming Uno Nielsen gik utroligt godt og gnidningsfrit. Der var tidspunkter, hvor selv jeg med min fagviden måtte rynke panden og tænke mig grundigt om flere gange. Flemmings opgave var først og fremmest at føre alle beløb og sørge for at de stemte, og det klarede han til fulde.

En af Flemmings styrker er, at han er god til at sige fra. Han var ikke bleg for at komme til mig og sige: Hallo, hvad gør vi ved det her? Så satte vi os ned og fandt i reglen frem til en løsning i fællesskab. At erkende sine begrænsning og samtidig være bevidst om sine styrker er egenskaber, der giver et samarbejde værdi. 

Jeg ved selvfølgelig ikke, om han praktiserer samme åbenhed over for alle sin kunder, men for mig er det den helt rigtige måde at kommunikere på. Min holdning er, at det er bedre at tale om tingene frem for at forbigå dem. Og Flemming er typen, der hellere ringer eller mailer en ekstra gang for at sikre, at tingene er rigtige, frem for at lade den mindste tvivl råde.

Også bagefter har Flemming kontaktet mig og sagt, at hvis der dukkede spørgsmål op, skulle jeg endelig tage kontakt.  Som type er han behagelig og frisk og kan tåle at høre kritik, men det var der nu sjældent brug for. Jeg vil meget gerne samarbejde med Flemming Uno Nielsen igen, hvis muligheden skulle opstå.”

 

The Fun,D Management Co Aps · C/O Pixl Aps · Lille Strandvej 1A · 2900 Hellerup · Tlf.  (+45) 61 67 23 64